Thomas in Karlskrona - 2001-2009 |
|Thomas Kvarts| | |Karlskrona| | |Huset| | |Kustpilen| | |This Page in English| |
Det hele startede med at NKT Cables holdt op med at lave højspændings søkabler og så mente de ikke, at de kunne holde på mig i en anden stilling i NKT - og det havde de nok ret i... |
(nyest oprettede indlæg øverst)
Og så blev det også til en gæstehytte 28.08.2008 http://www.kvarts.net/thomas/hus/gaestehus/
Renovere køkken! 13.11.2006 Efter mange års snak er det nu blevet til noget: http://www.kvarts.net/thomas/hus/kokken/
Båden til Karlskrona 01.04.2005 Jeg har fået bådplads i karlskrona, og da der bare var halvdelen af vores båd fællesskab tilbage i københavn efter Claus flyttede til Jylland, har jeg købt Malik fri og sejet har hende til Karlskrona efteråret 2004 og ser frem til at sejle rundt i skærgården.
Saudi Arabien 2 06.01.2005 Så er Saudi projektet vel overstået og de 50 km 115kV AC søkabel er sat under spænding. Jeg fik to måneder til der nede igen, som blev lidt vel spændene til sidst, hvor de tog gisler på en compound lidt nede af gaden fra vores kontor. Men det var utrolgt spædende at komme med ud på kabel lægningsskibet Skagerrak, som er et af de få fartøj i verden som kan lægge sådan et kable ud. Vores kable vejede ca. 4300 ton og da vi også havde andre kabler med var der toppet godt på på drejeskiven.
Saudi Arabien 1 11.02.2004 Jeg har nu i over et år arbejdet som teknisk ansvarlig på et stort kabel projekt i Saudi Arabien, og var selv dernede på vores kontor i Al-Khobar i knap 2 måneder i efteråret(2003).
Golf 11.02.2004 Well.... Jeg bor midt mellem to golf baner med bare 2 km til den nærmeste Nicklastorp Golfklub og en pay-and-play bane lidt længere væk i Rödeby, så jeg måtte jo fald i før eller senere!!! Så jo jeg begynde at spille lidt golf sidste sommer (2003), jeg har ikke geen-card endnu men jeg havde tænkt mig at det skulle jeg kunne ordne det i løbet af 2004.
Det tog sin tid 06.05.2003 Tja i efteråret blev jeg sendt til jeg blev sendt til Samsø og lægge kabel ud, og da det blev ved med at blæse, sad jeg der i et sommerhus med et par montører og så video mens frosten fik godt fat i mine bunker med jord. Så det var ikke før her efter påske at Jalles folk kom igen med deres maskiner og fyldte hullet op igen. *{:-) Og ved samme lejlighed fik jeg lagt lidt stabilt grus ud på opkørslen, så den lille gule ikke skal hoppe og danse på vej op og så selv folk med smarte sænkede biler kan klare sig op til huset.
Så skal der graves Avlopp 03.11.2002 Jeg har vidst det i over et år! -Jeg skulle GRAVE - hele min fine have op for at lægge kloak (Avlopp) ud til skel til vej, hvor kommunen for kun 72kkr har trukket kloakken frem til. Ikke at det ikke fungerede før. NEJ, der var 10-20 år gamle velfungerende kloakrør ud til netop skel til vej til en for området fælles trekammerbrønd, regnvandet løb ud i en spand, der var lidt dræning omkring huset og kælderen var egentlig tør og fin. Men NEJ de var etableret, da huset hørte til Nättraby kommune, og de gamle arkiver er borte, og ingen Q-dokumentation findes på de gamle rør, så alt skal lægges om. Og hvad er det for et land jeg er flyttet til, de som kom med gravemaskinen fik sagt et par gange, at jeg nok ikke viste, at jeg var så STEN-RIG..... Og jo, der var mange sten, mange mange sten, mange mange store sten!!!! Det var kun lige, at den lille maskine overhovedet fik dem op. Nå, men jeg får da lidt regnvand længere væk fra huset, isoleret soklen omkring badeværelset i kælderen og drænet lidt bedre omkring den ene halvdel af huset. MEN HVIS DER ER NOGEN SOM IKKE VED HVAD DE SKAL LAVE I EN WEEKEND I NOVEMBER-DECEMBER ER MAN HJERTELIGT VELKOMMEN TIL, AT KOMME FORBI OG LÆGGE LIDT JORD TILBAGE I ET HUL!!
Jeg har endelig været lidt ud og rejse med arbejdet og var senest i Abu Dhabi og Dubai i Forenede Arabiske Emirater, hvor jeg bla. fik tid til at handle lidt tøj. Der udover har jeg været BRANDE!!!! Jeg var med på en prøveinstallation af kabler i en vindmølle (muck-up) hos BONUS i Brande, og det var faktisk herligt at blive lidt beskidt når man gik på arbejde igen. Men det heftigste ved den tur var at vi så "deres" stork!! Det er rigtig mange år siden jeg har set sådan en sidst. Men der stod så en i regne og rusk og skuttede sig lige ved deres logo på et hushjørne, som om den var sponseret af BONUS.
Det viste sig at nogen om sommeren har et par heste /ponyer gående på engene skråt over for . Billedet er taget fra min hovedtrappe. Nede bag hesten er thiøvrigt et hegn med hyld (fläder), så man kan lave hyldeblomstsaft til gulvetkalder - eller noget.... Fortsætter man af vejen til højre, er der kun godt 2 km til en lille sø ved Harstorp med bålplads og badebro.
Efter den først intense tid, hvor jeg fik lavet en masse på huset, har jeg slappet lidt af, og jeg har fx endnu ikke fået sat de paneler op jeg tog ned da jeg afhøvlede gulvene, men der er blevet til at bo. Mit næste projekt er at få isoleret loftet der er kun knap 100 mm isolation og det er vist bare lidt savspån sine stæder. Jeg var på opdagelser deroppe først i november for at trække ledninger til en lampe i køkkenet og fandt mange mærkelige ting deroppe. Køkkenet kunne man godt gøre lidt mere ved, for jeg har ikke gjort ret meget ved det (bortset fra gulvet) men det er egentlig meget pænt. Jeg har endnu ikke fortrudt, at jeg købte hus med det samme, det har været herligt at kunne sætte sig i haven når man kom hjem fra arbejde, og at have plads til gæster fra Danmark i kælderen.
Have og kloak 02.11.2002 Det viste sig at det ikke skulle vare så længe før vi blev (tvangs-)tilsluttet kommunal kloak, og at jeg selv skulle sørge for stikledningen til kloakken bliver byttet ud med en godkendt meeen det er heller ikke lige sket endnu. Til gengæld har jeg fået gjort lidt ved haven beskåret og fældet træer og plantet noget, hvor der ikke var noget ved det der kom op. Det har været et spændende år at se hvad der kom hvor, i min tidligere vist ret velholdte have. Hvem skulle fx ha troet, at det i udkanten af min fyrreskov skulle vrimle med først hvide så blå anemoner.
Tragtkantareller 02.11.2002 2001 viste sig at være et fantastisk svampe år, det viste sige senere på efteråret at de mørkere tragtkantareller også kunne spises og at der var masser af dem bag om huset. I alt nåde jeg at plukke 14 kg, som jeg har tørret eller frosset og stadig spiser af. I 2002 har sensommeren dog været så tør, at jeg ikke har set eneste svamp.
På igen *{:-) 02.11.2002 Tja så fik vi kvarts.net op og køre igen! Jeg ser at der kom til at gå over et år siden jeg skrev sidst det vil sige at jeg nu har boet her i snart et og et halvt år, så nu må jeg heller forsøge at føre jer op til date igen.
Kantareller 17.10.2001 Jeg har fundet mine første kantareller, Kenneth Hoffman var på besøg en weekend, og vi gik stort set bare om i baghaven forbi bjerget og forsatte et stykke ind i skoven. Her vrimlede det med de fineste kantareller, og efter en time kom vi ud af skoven (et andet sted end vi troede vi ville) og havde plukket så rigeligt, at det var dét vi fik til middag den dag. Det var lidt cool at gå ud i skoven og samle sin mad, nu mangler jeg bare en gris og en ko, så behøver jeg aldrig komme ned fra mit bjerg.
Det er hårdt at have hus 30.09.2001 Så har jeg haft hus og bjerg i en måned, og det er hårdt, hver eneste dag at styrte hjem fra arbejde og male, slibe gulve af, behandle gulve, flytte rundt på møbler, og jeg er end ikke begyndt at ordne haven eller bygge trappe til bjerget. Jeg har til gengæld tabt 5 kg på den første måned som husejer, men jeg er dog begyndt at være kommet så langt at jeg kan slappe lidt af og sætte mig op på bjerget og drikke en øl i ny og næ - her med Peter og Meyn.
Jeg har lagt nogle nye billeder ind af hus og bjerg! 16.09.2001
Jeg har fået fast-net telefon 10.10.2001 Fra Danmark: (+46) 455 22 005 kun 55 øre/min. Fra Sverige: 0455 22 005 (eller bare 22 005 i Karlskrona området)
Begyndt i gymnasiet - igen 30.09.01 Her godt et år efter mit 10 års studenterjubilæum er jeg begyndt i gymnasiet igen - d.v.s. jeg tager svensk på gymnasie-niveau A (det laveste niveau i Sverige - modsat Danmark) for at få lidt skik på mit svenske. Der er et lidt hårdt program med 3 gange 2 timer hver uge i 3 måneder foruden lektier (sågar et par stile) og al ting.... Men jeg tror, det bliver godt. Der er en masse grammatik og sproglære og kedelige sager, som jeg nok ville have godt af, men vi skal også læse et par bøger og det bliver meget hyggeligt. Det med det skriftlige arbejde skræmmer mig lidt! Jeg staver til min store overraskelse også svensk som en brækket arm - oftest har jeg så lidt idé om, hvor jeg skal begynde, at jeg kun kan slå efter i en dansk-svensk ordbog. Det er en voksen-undervisningsklasse, jeg er kommet i, hvor der er stor aldersspredning, fra folk der lige så godt kunne gå i almindeligt gymnasium til hende ved siden af mig som er mindst 70, så jeg er ikke en mærkelig gammel én (af den grund), men jeg er eneste dansker og vi er vist kun 3-4 udlændinge
Hus 20.08.01 Jeg har købt et hus i Allatorp lige nord for Karlskrona (10 km fra centrum). Selve huset er ikke noget særligt (endnu)- men det ligger godt og der ligger et lille bjerg på den 4500 m² store skovklædte grund. Jeg kan desværre først overtage det den 24. September. Se det på: Mit nye hus Sidste: Jeg kan måske allerede den 30. august overtage bjerget (jiipiiie). Vi har i hvert tilfælde en aftale i banken, hvor de sidste papirer skal skrives under!!!
Svæveflyvning 25.06.01 Jeg er begyndt at Svæveflyve!! Søndag den 24. juni var jeg ude på Ronneby flyveplads og fik 3 starter 2 med rigtig god termik på 28 min - de sagde det var en af de bedste dage de havde haft i år. Det var svært med flyslæb, men det var herligt, at man kom så højt op og det kommer ikke til at koste mere at få certifikatet end der gør i Danmark - snarere tvært i mod. Blekinge Flygklubb
Telefontakster til Sverige 01.10.01 Det er ikke så dyrt at ringe mellem Danmark og Sverige mere, her er taksterne fra Teledanmarks hjemmeside den 1. Okt. 2001: Døgnpriser Fast-net til fastnetnumre: 0,55 DKr/min. Døgnpriser Fast-net til mobilnumre. 2,50 DKr/min.
Hotell Conrad 17.06.01 Jeg fik ikke en hotellejlighed på Hotell Conrad med det samme, så de førte 14 dage i Karlskrona har jeg boet på et almindeligt hotelværelse. Men nu har jeg fået en kraftig tilskyndelse til at finde et et ordentligt sted at bo, for en hotellejlighed på Hotell Conrad er kun et enkelt trin op fra at bo på gaden, men der er et lille køkken og jeg har endelig kunnet tømme min bil, så jeg ikke skulle køre rundt med alt mit skrammel. (De renovere dem efter sigende løbende så det kan være det er blevet bedre).
NORD-IS 01 i Stockholm 17.06.01 Den 11.-13. juni var jeg til Nordic Insulation Symposium på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, hvor jeg skulle fremlægge et paper jeg havde skrevet sammen med min eksamensprojekt vejleder og to af hans efterfølgende projektstuderende. Jeg tog af sted i god tid, så jeg kunne se lidt af "min nye hovedstad". Jeg fik gået lidt rundt i Gamla Stan og sejlet ud til Drotningsholm om søndagen før konferencen. Det var også spændene at være på symposiet: Det er første gang jeg har været sammen med så mange "stærkstrømmer" på en gang. Der var en meget rar stemning og symposie-middagen blev holdt på Vasa museet, Det var en helt fantastisk oplevelse, jeg sad netop under bov- spydet med et par af mine gamle lærere fra Eltek og nogle studie- kammerater og spiste elgsteg og kunne sidde og se lige ud over det dunkelt oplyse skib.
Jeg begyndte i Karlskrona den 5 juni 17.06.01 Jeg havde første dag hos ABB High Voltage Cables mandag den 5. juni. Man mærker, at det er en stor virksomhed med system i tingende, når man får et brev med hvor og hvornår og hvem der er ens "fadder", som skal lede en igennem den første tid. Der er også lavet skemaer med hvornår der er nogen i de andre afdelinger, der kan vise nyansatte rundt.
Udsigt 02.06.01 Se udsigten fra ekstruder tårnet lidt over mit kommende kontor her: www.karlskrona.se/kameror - Klik "Välj webbkamera" og vælg "8. Värkö". (midlertidigt ude af drift!!) Kamerate sidder lidt udsat, så der er ofte lidt regndråber tilbage på linsen selv om det er fint vejr.
Bostad 17.06.01 Jeg har endnu ikke noget fast sted at bo men de har bestilt en hotellejlighed til mig indtil jeg finder noget. Det er nok meget godt lige at prøve at bo i en fremmet by før man farer ud og køber noget. Jeg ved ikke om det skal være et lille rødt hus ude i skoven som koster næsten ingen penge og hvor man kan have vennerne over på besøg eller om jeg skal bo lidt mere bekvemt i en lejlighed inde i byen.
Barcelona 02.06.01 Torsdag den 17. tager jeg lige en uge til Barcelona og forsøge at koble lidt fra så jeg kan starte på en frisk i Karlskrona den 5. juni - efter pinse. Det er Kenneth Hoffman og jeg der skal ned og besøge Steff som er dernede i forbindelse med sin Ph.D. Det var en kanon tur! Barcelona er en utroligt spændene by. Steff havde et gæsteværelse i sin lejlighed lige i nærheden af Sagrada Familia (Gaudi's endnu ikke færdige kirke) så vi havde et fint sted at bo, og han har været dernede i godt et år så han kendte byen godt så vi prøvet nattelivet godt, men alligevel fik vi set det man nu bør se i Barcelona om dagen, endelig har vi selvfølgelig også slentret ned af Ramblaen og har siddet på små hyggelige steder rundt omkring i hele byen og fået et glas et eller andet.
Sidste dag på NKT 16.05.01 Tirsdag den 15. maj havde jeg sidste arbejdsdag på NKT og fik sagt farvel til dem jeg har arbejdet sammen med i 3 1/2 år. Det var en rigtig rar eftermiddag (tak for vin, svensk til dansk ordbog og "turen går til S.....").
Samtale 16.05.01 I løbet af april kom jeg til samtale hvor jeg fik lov til at snakke en time alene med forskellige af dem jeg skal arbejde sammen med og da jeg kom hjem blev vi enige om lønnen. Jeg kom i god tid så jeg fik også set området og selve Karlskrona som er utrolig flot.
Job match 16.05.01 Sidst i Marts så jeg min jobbeskrivelse ordret i en stillingsannonce på nette, fristen var overskredet så jeg skyndte mig at sende en mail med et tillempet standard CV vi var blevet bedt om at lave på NKT. Jeg skrev at det var jo netop mig de søgte og samme dag skrev de tilbage at det havde jeg jo ret i så jeg nok hellere måtte til samtale i Sverige. Seneste opdatering af siden: 14-03-2009 |
Forside | Peter Kvarts | Jacob Kvarts | Kontakt |